To varetægtsfængslet efter menneskesmugling




I et grundlovsforhør i går i retten i Nykøbing F. blev to mænd på henholdsvis 34 og 43 år varetægtsfængslet, sigtet for menneskesmugling.

De to mænd, der begge er bosiddende i Sverige, men har udenlandsk baggrund, blev anholdt mandag morgen klokken 9.25, da de rullede i land i Rødby fra færgen. Med i bilen var den enes 16-årige søn og en anden dreng, hvis identitet politiet endnu ikke har fastlagt.

Da den ukendte dreng ikke havde nogen legitimation og ingen i øvrigt gav en fornuftig forklaring på hans tilstedeværelse, blev de to mænd sigtet for menneskesmugling.

De blev senere på dagen fremstillet i retten og her blev de varetægtsfængslet frem til den 28. april.

Den 16-årige søn blev sendt med tog hjem til Sverige, mens den indsmuglede dreng søgte asyl og nu er overført til Sandholmlejren.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.