Sag om streamet misbrug: 42-årig mand fra Stevns anholdt og løsladt




I forbindelse med dagens koordineret indsats omkring muligt seksuelt misbrug af børn på Filippinerne, har Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen anholdt en 42-årig mand fra Stevns kommune, der mistænkes i sagen.

Politiet har ransaget hos den 42-årige mand og afhørt ham – og på den baggrund har politiet besluttet at løslade manden onsdag eftermiddag, idet der ikke er fundet materiale, der har kunnet underbygge, at han har misbrugt mindreårige.

Ved dagens aktion, der har involveret flere politikredse, blev der anholdt 10 personer på landsplan, som mistænkte i en sag om formodet live-streaming af seksuelt misbrug af børn.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke har flere kommentarer i forbindelse med dagens anholdelse.

123456789

Skriv et svar