16. april 2024

En 18-årig mand fra Brønshøj er blevet sigtet for besiddelse af narkotika med videresalg for øje, mens en 28-årig mand fra St. Merløse bl.a. blev sigtet for narkokørsel.

Politiet standsede tirsdag eftermdidag en bil med tre personer på Køge Bugt Motorvejen ved Køge.

Bilens fører, en 28-årig mand fra St. Merløse, blev vurderet påvirket af narkotika og han blev derfor anholdt og sigtet for narkotikakørsel. Det viste sig, at han var frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Og da man undersøgte ham nærmere, fandt betjentene ca. 1 gram kokain, så han blev sigtet for besiddelse af narkotika.

En 18-årig mandlig passager fra Brønshøj blev også visiteret, og på ham fandt betjentene godt 50 gram brun heroin. Han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på salg.

Politi og anklagemyndigheden vurderer i løbet af onsdag, om den 18-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.