30-årig sigtet for indbrud i værested




En 30-årig mand fra Faxe blev torsdag eftermiddag sigtet for et indbrud i et værested på Præstøvej i Faxe.

Indbruddet blev begået på et tidspunkt mellem onsdag midnat og torsdag klokken 8.30.

Tyven havde sparket en dør op og derefter stjålet forskelligt håndværktøj, tre bærbare pc’er og en mobiltelefon. Politiets efterforskning og vidneforklaringer pegede i retning af den 30-årige mand, og ved en ransagning på hans bopæl fandt betjentene da også de stjålne genstande.

Den 30-årige erkendte indbruddet på stedet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.