26. april 2024

I sidste uge gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod cyklister og knallertførere og der blev skrevet en del bøder ud.

Cyklister og knallertførere tilhører gruppen af bløde trafikanter og er særligt udsatte i trafikken. Specielt i byerne sker der mange uheld, hvor især cyklisterne udgør en stor procentdel af de dræbte og tilskadekomne.

Politiets kontrol af bl.a. adfærd, lygteføring og brug af hjelm skal være med til at forebygge uheldene og nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister og knallertførere.

Under kontrollen i uge 4 blev der konstateret 1.169 forseelser begået af cyklister og knallerter.

Blandt cyklisterne blev f.eks. 358 taget i at køre over for rødt, 356 manglede lys på cyklen, 178 kørte ind, hvor der var indkørsel forbudt, 101 kørte på gangsti eller fortov. Blandt knallertkørerne blev 23 f.eks. taget i at køre for hurtigt, ni kørte uden hjelm og fem blev taget for spirituskørsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.