20. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i dag besluttet at etablere en visitationszone i den nordvestlige del af Næstved.

Visitationszonen gælder fra i morgen fredag kl. 12 til lørdag kl. 12.

Området er afgrænset af rundkørslen ved Ringstedgade og Holsted Allé, Holsted Allé, en cykel/gangsti mellem Kuhlaus Vej og Carl Nielsens Vej, Kuhlaus vej, Ringstedgade og baneterrænet parallelt med Ringstedgade.

– Vi ved, at Bandidos denne fredag skal holde fest. Vi har derfor på baggrund af den spændte situation i Næstved mellem rockergruppen Bandidos og bandegrupperingen Black Army vurderet, at der er en øget risiko for, at nogen i det område, vi opretter visitationszone i, kan finde på at bære våben. For at forebygge eventuelle strafbare handlinger, der kan være til fare for personers liv eller helbred, vælger vi derfor at indføre visitationszonen i de nævnte 24 timer, siger politidirektør Lene Frank.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.