24. april 2024

Mandag eftermiddag klokken kort før klokken 14 tjekkede en politipatrulje nummerpladen på en Volvo, der kørte på Dania i Næstved.

Det viste sig, at pladerne skulle sidde på en Hyundai, og derfor standsede patruljen Volvo’en.

Bag rattet på Volvo’en sad en 27-årig mand fra København, og da betjentene gerne ville se den 27-åriges kørekort, viste det sig, at han ikke havde kørekort.

Den 27-åriges bil blev ransaget, og betjentene fandt 0,5 gram hash i handskerummet, hvorfor han blev anholdt. Ved visitationen af den 27-årige fandt betjentene yderligere 1,2 gram hash.

Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, kørsel med stjålne nummerplader og for kørsel uden førerret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.