Seks dømt i sag om 180 kg hash




Seks vietnamesere er i dag blevet dømt i en sag om en større mængde hash.

Sagen tog sin begyndelse den 18. juli sidste år, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ¨på baggrund af efterforskning slog til mod en adresse i Kettinge på det sydøstlige Lolland.

På adressen fandt politiet et ulovligt skunkvæksthus og fem mænd og en kvinde blev anholdt og sigtet i sagen. Alle seks personer kommer fra Vietnam og er i alderen 30 til 52 år.

I dag blev alle seks idømt 2 års fængsel og indrejseforbud i 12 år for at have været i besiddelse af ikke under 180 kg hash.

Dommen faldt ved retten i Nykøbing F.

123456789

Skriv et svar