19. april 2024

Det blev til en mindre biljagt gennem Haslev, da en politipatrulje lørdag den 27. december klokken 10.25 forsøgte at standse en bilist på Bækvej.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortsatte bilisten ad Lysholm Alle mod centrum, og i krydset Kirkepladsen/Bregentvedvej fortsatte bilen over krydset for rødt. På Freerslevvej mistede føreren herredømmet over bilen ved Tranevej, og den skred ind i et stengærde, og politibilen blokerede for videre kørsel.

Føreren af bilen var en 18-årig mand fra Køge, som virkede påvirket af stoffer. Han blev derfor anholdt klokken 10.40 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret.

Det var langt fra første gang, den 18-årige blev sigtet for at køre uden kørekort, og derfor blev hans bil beslaglagt på stedet.

Den 18-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen efter afhøring først på aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.