24. april 2024

EU-Kommissionen har sammen med myndigheder fra EU’s medlemslande indgået aftale med Apple om at ændre standardindstillinger i spil, der downloades som apps med mulighed for in-app køb. Aftalen skal forhindre børn i at foretage dyre køb i online-spil.

Med aftalen forpligter Apple sig til:

– at ændre standardindstillingerne for betaling, så brugerne selv skal vælge, om der skal indtastes kode ved hvert køb, eller om det skal være muligt at købe uden indtastning af kode

– ikke at bruge ordet ”gratis” på download-knappen, hvis det er spil, der indeholder mulighed for in-app køb

– at gøre det enklere for brugerne at kontakte Apple, når de vil klage

På baggrund af klager fra danske forældre tog Forbrugerombudsmanden sagen om børns dyre tilkøb i spil op på EU-plan.

I juli gik Google med til at ændre standardindstillingerne på sine spilplatforme og at tydeliggøre, om spillet var gratis, eller om der var mulighed for tilkøb i spillene.

Apple-sagerne i Danmark
I de danske sager havde børnene købt in-apps for op mod 25.000 kroner i spil uden at vide, at de købte in-app-ydelser for rigtige penge.

Efterfølgende opdagede forældrene, at der var trukket store beløb fra det betalingskort, som de havde knyttet til iTunes-kontoen. Apple har betalt pengene tilbage til forbrugerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.