20. april 2024

Det var et godt samarbejde mellem de svenske myndigheder og dansk politi, der i går endte med, at en 22-årig mand fra Polen blev idømt en fængselsstraf på tre måneder for tyveri af dæk og fælge og blev udvist fra Danmark.

Den 22-årige blev standset i en rutinekontrol af det svenske toldvæsen, da han den 11. december kom til Sverige over Øresundsbron i en varebil. Bilen så ud til at være tungt lastet, og et tjek af varerummet afslørede, at det var fuldt af dæk og fælge. På nogle af dem sad der mærkater fra Citroën i Næstved, og det viste sig, at dækkene var stjålet ved et indbrud, der er sket på et tidspunkt fra onsdag klokken 18.30 til torsdag klokken 7.10 i en container, der stod hos autofirmaet. Der var tale om seks komplette sæt med dæk og alufælge, to dæk på stålfælge og 45 løse dæk med forskellige dimensioner.

Den 22-årige blev anholdt af det svenske politi og blev den 12. december varetægtsfængslet in absentia af retten i Næstved. Den 22-årige blev overført til Danmark torsdag, og fredag fik han en straksdom. Den 22-årige blev varetægtsfængslet efter dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.