29. marts 2024

Københavns Politis Taskforce Pusherstreet fik en stor gevinst, da de i går slog til mod to mænd.

Det startde klokken 09.40, da politiet observerede to mænd gå ind i en have ved enden af Langgaden ved Refshalevej på Christiania. Den ene, en 24-årig mand, blev genkendt som værende tilknyttet hashhandlen i Pusherstreet. Den 24- årige og en 38-årig mand, afhentede en Christianiacykel i haven og kørte kort tid efter i retning af Pusherstreet.

Efter cirka 100 meters kørsel blev de stoppet af politiet. Det viste sig, at der på cyklen var ca. 15 kg hash og hashprodukter samt ca. 650 joints. De to mænd blev derfor anholdt.

Da politiet efterfølgende ransagede den adresse, hvor de to mænd havde afhentet cyklen, blev der fundet yderligere ca. 10 kg. hashprodukter og godt og vel 5000 joints.

På adressen blev beboeren, en kvinde på 47 år, og to gæster på 41 år og 49 år anholdt.

De to gæster blev løsladt da politiet var færdige med at afhøre dem, mens den 47-årige kvinde og de to anholdte mænd på 24 år og 38 år blev fremstillet i grundlovsforhør i dag og fængslet frem til den 7. januar 2015.

De fundne hashprodukter har en salgsværdi på minimum 1,6 millioner kroner.

– Det er vores vurdering at de beslaglagte hashprodukter var bestemt for at skulle transporteres til hashboderne i Pusherstreet, og vi ser resultatet som en succes i bestræbelserne på at bekæmpe den organiserede og åbenlyse hashhandel i Pusherstreet, siger lederen af Københavns Politis Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Torben Svarrer”.

I forbindelse med sagsbehandlingen blev der fortaget flere ransagninger og herunder blev der, som en sidegevinst, fundet yderligere 5,7 kilo hash og det politiet betegner som et hashregnskab. Den person, der menes at stå bag denne hash og regnskabet kan imødese en sigtelse, når vedkommende bliver fundet af politiet.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.