Kvinde fik frarøvet sin taske på åben gade




Mandag aften klokken 18 fik en 24-årig kvinde fra Nykøbing F. frarøvet sin taske.

Røveriet skete, da kvinden gik over P-pladsen ved Folketidende i Tværgade. Her skubbede mænd hende pludselig omkuld og stjal hendes taske med diverse betalingskort og et kontantbeløb, hvorefter de løb fra stedet.

Den ene mand beskrives som ca. 25 år, 185-190 cm høj og almindelig af bygning med kort mørkt hår, han bar en mørk jakke. Den anden mand kan ikke beskrives; men de løb begge i retning mod gågaden efter røveriet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra evt. vidner eller andre, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

123456789

Skriv et svar