19. april 2024

To lokale drenge blev mandag aften sigtet for en påsat brand tidligere på dagen i en spejderhytte på Holmevejen i Dianalund.

Det var på baggrund af vidneudsagn, at politiets efterforskning førte frem til de to drenge på henholdsvis 14 og 16 år.

Den 14-årige blev tilbageholdt og den 16-årige anholdt, og de blev begge afhørt på politistationen i Slagelse i overværelse af de sociale myndigheder. De to drenge havde knust en rude for at komme ind i hytten, og derfor blev de også sigtet for indbrud.

Branden blev opdaget mandag klokken 15.01 og medførte store skader på spejderhytten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.