29. marts 2024

En 25-årig mand fra Hvidovre blev onsdag anholdt for ulovlig besiddelse af en pistol. I går fik han en dom på et års fængsel.

Politiet lavede onsdag aften en ransagning hos en 25-årig mand fra Hvidovre, hvor der blev fundet en pistol og tilhørende patroner. Den 25-årige erkendte, at pistolen og patronerne var hans.

Torsdag blev han fremstillet i retten og fik en dom på et års fængsel. Efter dommen blev han med det samme overført til afsoning af fængselsstraffen.

– Dommen sender et klart budskab om, at samfundet ser meget strengt på ulovlig besiddelse af skydevåben, sagde anklagerfuldmægtig David Haahr efter torsdagens dom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.