25. april 2024

Politiet fik lørdag klokken 18.36 en anmeldelse fra et vidne, der havde set to mænd, som forsøgte at brække en dør op til en lejlighed på Svendborgvej i Næstved.

Da det ikke lykkedes, forsvandt de to mænd fra stedet i en blå bil.

Få minutter efter var politiet på pletten, og i krydset Svendborgvej/Parkvej holdt en blå bil, der svarede til beskrivelsen – med to 22-årige mænd i. Den ene fra Glumsø og den anden fra Sorø. I bilen fandt politiet et koben, som passede med opbrudsmærkerne på gerningsstedet. De blev derfor begge anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.

De to 22-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen ud på aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.