28. marts 2024

Søværnets Operative Kommando (SOK) har i eftermiddagens løb fortsat eftersøgningen i farvandet mellem Røsnæs og Samsø efter vragdele og omkomne.

Undersøgelser har vist, at der formentlig befandt sig fire personer i helikopteren, og på nuværende tidspunkt er tre omkomne bjærget.

Politiet arbejder fortsat på at få identificeret de tre omkomne, så de pårørende kan blive underrettet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi styrtede helikopteren ned mellem Røsnæs og Samsø under en privat flyvning. Årsagen til ulykken er fortsat ukendt.

SOK fortsætter indtil videre eftersøgningen i området efter den sidste savnede.

Vragdele fra helikopteren bliver bjærget og senere bragt til lands, hvorefter Havarikommissionen vil undersøge disse for – om muligt – at finde årsagen til ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.