19. april 2024

Politiet blev fredag klokken 22.45 kaldt til bageriet på Hovedgaden i Horslunde, hvor der havde været indbrud.

Beboerne i ejendommen kom hjem og overraskede en indbrudstyv, der stadig var på stedet. Da de råbte ham an, skubbede han den ene – en 46-årig mand – omkuld og stak af med nogle kontanter og en bærbar pc.

Den 46-årige fik nogle lette knubs, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmanden, der beskrives som omkring 185 cm høj, kraftig af bygning.

Sagen efterforskes som et røveri, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.