29. marts 2024

Klokken 03.30 i nat ville to betjente i en patruljevogn standse en Citroën til et rutinetjek på Slagelse Landevej i Vemmelev.

Citroënen drejede hurtigt ind ad Kirkevej, og de to personer i bilen stak af i forsøg på at skjule sig for betjentene.

De blev dog begge snuset op af en politihund – føreren af bilen gemte sig i en have, og passageren på den nærliggende kirkegård.

Bilens fører var en 18-årig mand fra Jyderup, og han forsøgte muligvis at undgå politiet, da han var frakendt førerretten. Den 18-årige blev sigtet for kørsel uden førerret.

Bilens passager – en 59-årige kvinde fra Korsør – viste sig have 234 piller af typen Valium, og hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.