28. marts 2024

Tidligt lørdag morgen blev politiet kaldt til Marielyst, hvor to mænd havde været oppe at slås ved pølsevognen ved Dr. Emils på Marielyst Strandvej.

Den ene – en 19-årig mand fra Nykøbing F. – blev kørt til et tjek på skadestuen i Nykøbing F., mens den den anden, en 20-årig mand fra Nyborg, blev anholdt klokken 5.09 og taget med til politistationen i Nykøbing F, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 6.28.

Ved visitationen af den 20-årige fandt betjentene en post med 0,1 gram kokain, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Både den 19-årige og den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.