29. marts 2024

Maribo: Kort før klokken 13 mandag eftermiddag lagde et par patruljerende betjente mærke til en sølvgrå bil, der kørte ad Landevejen ved Lysmoseskoven i Maribo.

Bilen var senere på dagen set i Nakskov, hvor nogle vidner havde syntes, at passagererne i bilen virkede mistænkelige. Betjentene gjorde tegn til føreren om at standse, men han fortsatte videre ad Sydmotorvejen. Umiddelbart nord for Maribo blev bilen dog stoppet. I bilen sad en 20-årig mand fra Nakskov uden førerret og det viste sig, at bilens nummerplader var stjålet, og bilen var uindregistreret.

Desuden virkede han påvirket af hash og blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand – og for en række overtrædelser af færdselsloven.

Passageren – en 18-årig mand fra Nakskov, blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt en klump hash på ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.