29. marts 2024

Kalundborg: Søndag aften kl. 20.20 blev politi og brandvæsen sendt ud til en brand på gård på Vallerupvej i Kalundborg.

Gårdens beboere fik reddet dyrene ud af den brændende hovedbygning, hvor ilden brød ud gennem tagkonstruktionen.

Brandfolkene fik hurtigt ilden under kontrol og branden blev begrænset til hovedbygningen.

Det var familiens 20-årige søn, der opdagede branden. Han havde kortvarigt havde forladt bopælen. Han og nogle kammerater, der alle er rygere, havde hygget sig på sønnens værelse. Inden de alle forlod stedet, havde de ryddet op og herunder tømt askebægre ned i en skraldespand. Da sønnen kort efter kom tilbage til bopælen, så han røg og flammer fra hovedbygningens 1. sal, og slog alarm.

Hverken dyr eller mennesker kom til skade ved branden. Politiet skal nu undersøge brandstedet nærmere for at finde årsagen til branden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.