29. marts 2024

Lolland: En 69-årig mand fra Øster Ulslev på Lolland blev fredag i retten i Nykøbing F. idømt fængsel i et år og tre måneder for bedrageri.

Manden blev anholdt den 12. februar om formiddagen og samme dag varetægtsfængslet for bedrageri.

Politiets efterforskning har omfattet otte tilfælde af bedrageri, hvor den 69-årige har fået forskellige firmaer til at levere varer for knap 200.000 kroner – og to tilfælde, hvor han forsøgte at få leveret varer til en værdi af mere end 300.000 kroner.

Under dagens retsmøde erkendte han sig skyldig i alle 10 forhold heraf otte fuldbyrdede og to forsøg.

Ved dommen lagde retten lagt vægt på, at han to gange tidligere – senest i 2011 – er straffet med længere fængselsdomme for kriminalitet af samme type.

Den 69-årige blev varetægtsfængslet efter retsmødet, og indtil dommen kan fuldbyrdes.

Den dømte udbad sig betænkningstid vedrørende anke af dommen, men han kærede på stedet kendelsen om fortsat varetægtsfængsling til landsretten.

– Anklagemyndigheden er tilfreds med rettens afgørelse: Med denne dom er der sendt et markant signal om, at denne form for bedrageri er uacceptabel. Dommen er vigtigt, da den er med til at værne om den tillid, der gerne skal være mellem køber og sælger,udtaler anklagerfuldmægtig Daniel Dokkedahl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.