Frederikssund: Voldsom brand udvikler giftig røg




Frederikssund: En voldsom brand i et autolakeringsværksted på Holmensvej i Frederikssund udvikler giftig røg.

Nordsjællands Politi har udsendt en beredskabsmeddelse hvor det fremgår, at branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding.

Der er udsendt sirenevarsel. Advarslen vedrører borgere i området Holmensvej/ Heimdalsvej/Ansgarsvej/J.F.Willumsensvej/ Frederiksværksvej i Frederikssund.

Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Hvis man føler ubehag kontaktes 1813 – ved livstruende symptomer kontaktes 112.

Politiet opfordrer til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk, oplyser Nordsjællands Politi.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.