19. april 2024

Holbæk: Flere stemmebokse og et nyt valgsted skal fremover være med til at undgå valgkaos i Holbæk. Tiltagende kommer efter et noget nær skandaløst kommual- og regionsvalg i november sidste år. Det skriver netavisen Holbaekonline.dk.

Selve Holbæk by har blot to valgsteder – og det gav kaotiske tilstande, da vælgerne skulle sætte deres kryds. Stor mangel på parkeringspladser, lange køer og en meget forsinket valghandling prægede kommunal- og regionsrådsvalget sidste år.

I det ene af de to valgsteder, Bjergmarkshallen, var der ca. 450 vælgere som først fik udleveret deres stemmeseddel efter klokken 20 – altså det tidspunkt hvor valghandlingen egentlig burde være afsluttet. Den sidste stemme var først afgivet ca. kl. 20.40 – på det tidspunkt var optællingen allerede i gang i stort set hele resten af landet.

På et byrådsmødet i december, besluttede byrådet at lade kommunens administration analysere valget og se på, hvad der fremover kan gøres, for at undgå en lignende situation.

Og administrationen fandt flere fejl og muligheder for forbedringer, hvilket resulterede i flere forslag, som Holbæk Byråd på sit møde i sidste uge vedtog.

Det betyder blandt andet, at der skal indkøbet flere nye stemme urner, bl.a. fordi der var problemer med den meget store stemmeseddel fra Regionsrådsvalget. Desuden skal der indkøbes flere stemmebokse og der skal være et ekstra bord til udlevering af stemmesedler, som kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Men det største tiltag er nok, at man fremover også vil åbne et tredje valgsted i Holbæk, nemlig Elværket ved havnen, så de tog valgsteder Isefjordsskolen og Bjergmarkshallen bliver aflastet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.