Netto-røver anholdt efter få minutter




Næstved: En 26-årig mand fra Skælskør blev fredag anholdt ni minutter efter, at han havde begået røveri mod Netto på Snerlevej i Næstved.

Klokken var 10.49, da politiet blev tilkaldt til butikken, hvor røveren havde henvendt sig ved en af kasserne og med en kniv truet en medarbejder til at udlevere kassebeholdningen. Røveren stoppede pengene i en medbragt pose og stak af i løb mod Erantisvej. Det var der to kunder, der så, og de fulgte efter røveren til Bowlingcenteret, hvor politiet anholdt ham klokken 10.58.

Den 26-årige var eftersøgt i forbindelse med en tidligere straf, og han blev derfor kørt videre til afsoning efter afhøringen på politistationen i Næstved.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.