29. marts 2024

Fuglebjerg: Uno-X Extra i Fuglebjerg var lørdag i tidsrummet 14.18-14.54 udsat for et frækt tricktyveri.

De tre mænd kom ind i butikken, hvor de skiftesvis bevægede sig rundt i butikken for at forvirre ekspedienten, og da ekspedienten skulle hente cigaretter, gik den ene bag kassen og stjal kontanter, mens en anden aflurede koden til lageret med cigaretter.

Da ekspedienten kom tilbage, skaffede en af mændene sig adgang til lageret, hvorefter de andre holdt ekspedienten hen med snak.

Det lykkedes tyven på lageret at få ca. 150 kartoner cigaretter ud via bagdøren, hvor han læssede cigaretterne i en rød sedan personbil. Umiddelbart efter forlod de andre mænd også butikken og gik ud til bilen, hvor de forsvandt.

De tre tricktyve beskrives som “østeuropæiske mænd i aldreren 40-50 år”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.