27. april 2024

Køge: Det kunne være gået meget galt, da en familie i Køge i går oplevede at få kastet en molotov-cocktail mod deres bolig.

Klokken 21.01 fik politiet en anmeldelse fra en familiefar, der på vegne af en chokeret familie anmeldte, at ukendte gerningsmænd havde kastet en molotovcocktail mod et vindue i familiens rækkehus i Lybækparken.

Politiet kørte hurtigt til stedet og kunne konstatere, at vinduet ikke var gået i stykker, ligesom en molotovcocktail, der ikke var “eksploderet”, blev fundet liggende nedenfor.

Familien og børnene havde opholdt sig på deres bopæl, da de pludselig hørte et højt brag mod et vindue ind til stuen. De fandt så efterfølgende molotovcocktailen udenfor.

Politiet undersøgte stedet med politihunde samt kriminalteknikere for at finde spor efter gerningsmændene og man afventer nu resultatet af disse undersøgelser. Politiet skal også afhøre familien omkring et muligt motiv til et angreb mod deres bopæl.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området ved Lykkebækparken. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.