27. april 2024

Nykøbing F.: Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en bilist havde forsøgt at tanke benzin på Statoil på Gaabensevej i Nykøbing F.

På grund af, at bilen i sidste uge var kørt fra en benzinregning samme sted, lukkede personalet for pumpen, og bilisten kørte fra stedet.

Bilen blev umiddelbart efter standset på Nykøbingvej ved Radsted. Der var to 27-årige kvinder, begge fra Nykøbing F., i bilen, og de blev begge anholdt og sigtet for tyveri af benzin.

De nummerplader, der sad på bilen, viste sig at være stjålet, og betjentene pillede dem derfor af bilen.

De to kvinder blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F., og de blev løsladt igen fredag klokken 13.55.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.