28. marts 2024

Frederiksværk: Den forhøjede vandstand i Roskilde Fjord har nu givet oversvømmelser i Frederiksværk.

Der er oversvømmelse af de lavtliggende områder i midtbyen og ifølge politiet er der en overhængende risiko for oversvømmelse af boligkvartererne Åsebro, Åvejskvarteret, Enghaven og Hanehoved ved Frederiksværk. Det drejer sig om 3-400 adresser.

Politiet oplyser også, at der forhøjet risiko for brud på eller overløb af Classens Dige i Frederiksværk, og at der er risiko for oversvømmelse af kystnære, lavtliggende huse i områderne Sølager, Lynæs og Hundested.

Evakuering af borgere vil foregå til Frederiksværk Skole, Vinderød, Helsingevej 57, 3300 Frederiksværk, hvortil borgere selv skal begive sin hen. Hvis borgere ikke kan evakuere sig ved egen hjælp, vil der være mulighed for at få hjælp. Kontakt da Halsnæs kommune på telefonnummer 4778 4039.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.