25. april 2024

Holbæk: I Holbæk er der lagt op til et bredt samarbejde i det nye byråd, hvor fem ud af seks valgte partier er med i en nye samarbejdsaftale for byrådet i Holbæk.

Venstre, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti fandt sammen allerede på valgnatten, hvor de aftalte, at Holbæks nuværende borgmester, Søren Kjærsgaard (V) fortsætter som borgmester. Det blev også aftalt at Dansk Folkepartis John Harpøth skulle være viceborgmester og den radikale Emrah Tuncer skulle fortsætte som formand for Kultur og Fritidsudvalget. Samtidig fortalte borgmesteren, at man ville indkalde Socialdemokraterne, der ellers i hele valgforløbet gik efter at vælte den nuværende borgmester, til drøftelser om et samarbejde.

Her til formiddag kunne parterne så fortælle, at der var indgået samarbejde med Socialdemokraterne og at partiets gruppeformand, Sine Agerholm er ny 2. viceborgmester og formand for Arbejdsmarkedsudvalget. Socialdemokraterne får en formandspost mere, og to pladser i det vigtige Økonomiudvalg.

Resten af formandsposterne går til de borgerlige partier og så mangler der endnu at blive fordelt enkelte udvalgsposter og bestyrelsesposter. De vil komme på plads i de kommende dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.