25. april 2024

Gørlev: Aske fra pillefyr kan muligvis være årsag til en brand i en tre-længet ejendom på Reersøvej i Gørlev ved Kalundborg.

Branden blev opdaget kl. 05.17 i morges af genboen til gårdens 36-årige kvindelige beboer.

Genboen kunne høre nogle høje brag, og da han undersøgte det nærmere, kunne han se, at der var ild i en af gårdens længer.

Genboen fik alarmeret brandvæsnet og reddet beboeren ud sammen med hundene og fire heste i en af længerne blev også reddet ud.

Mens brandvæsnet forsøgte at redde beboelsen, bredte ilden sig til stald-længerne.

Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt for at assistere brandvæsnet.

Beboeren har oplyst, at hun i går havde problemer med sit pillefyr og rensede det. Aske mv. blev stillet i fyrrummet, hvor branden var brudt ud her til morgen. Når branden er slukket, vil politiet undersøge årsagen til branden nærmere. Hverken dyr eller mennesker er kommet til skade ved branden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.