20. april 2024

Nykøbing F.: En politipatrulje lagde natten til søndag klokken 3.50 vejen forbi Brovejen i Nykøbing F, hvor en 22-årig mand i gyden bag Diskotek First Floor opførte sig noget besynderligt.

Den 22-årige lå på jorden og tog svømmetag, hvilket i sig selv jo ikke er ulovligt. Men det var til gengæld de 1,13 gram hash betjentene fandt i hans lomme.

Den 22-årige, der virkede temmelig påvirket, blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.