20. april 2024

Slagelse: Natten til søndag fik to betjente, der var på et kontrolbesøg på The Old Irish Pub på Fisketorvet i Slagelse, et krus øl hældt ud over sig.

Klokken var 3.08, da betjentene var på værtshuset, og en anden gæst af ukendte grunde så sig sur på politiet. Han tømte sit ølkrus ud over betjentene – som hurtigt fik fat i ham. Det var en 22-årig mand fra Sorø, der blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, og ved visitationen fandt betjentne en post med 0,5 g kokain. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 22-årige blev løsladt efter afhøring klokken 5.58, og han fik forbud mod at komme på værthusene i Slagelse de næste to år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.