26. april 2024

Fjenneslev: Politiet fik torsdag aften kort efter klokken 21 en melding om , at der holdt en forulykket bil på Ringstedvej i Fjenneslev.

Anmeldere frygtede, at passagererne var kommet alvorligt til skade.

En ambulance og en politipatrulje kørte til stedet, hvor de fandt bilen med slukkede lygter på kørebanen – men ingen personer.

Bilen blev flyttet, så den ikke var til fare for trafikken, og imens søgte politiet efter personerne, der havde været i bilen.

Efter knapt 50 minutter fandt politiet frem til fire unge mænd på hhv. 16.17, 18 og 19 år – alle fra Ringsted, hvor af to af dem havde småknubs. De blev anholdt og taget med til Slagelse politistation, hvor de blev afhørt om de nærmere omstændigheder ved færdselsuheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.