19. april 2024

Holbæk: Staten giver nu 30 millioner til et stort Arena-projekt i Holbæk. Det skriver Holbaekonline.dk.

Holbæk Kommune får 30 millioner kroner ekstra fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til realiseringen af Holbæk Arena. Den nyhed fik politikere og foreningsfolk i Holbæk Kommunes følgegruppe for arena-projektet på et møde i går.

– Vi får omkring 30 millioner kroner ekstra til projektet, og det blev naturligvis meget positivt modtaget i følgegruppen. Vi er kommet et stort skridt nærmere en realisering af arenaen, siger Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard.

Pengene kommer fra en statslig pulje, som skal fremme samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder.

Stort Arena-projekt
I Holbæk er man igang med forberedelserne til, at byen kan få en stor Arena i stedet for nedslidte haller og et gammelt stadion, hvor byens bedste fodboldhold, 2. divisionsklubben Nordvest FC, spiller.

Arenaen skal bygges og drives i et samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.