24. april 2024

Greve: Kort før klokkeb halv to i nat bemærkede en årvågen patrulje en polsk registeret bil holde forladt ved siden af en tøjcontainer tilhørende en humanitær organisation ved Greve Center.

Ved nærmere undersøgelse fandt politiet ud af, at tøjcontainerens lås var opbrudt, og i varerummet på den polske bil sås flere poser med tøj. Under observation i området bemærkede patruljen nu to mænd gå i retning mod den polske bil, men de ændrede retning, da politiet gav sig til kende.

Politiet mistænkte de to mænd for at være kørende i den polske bil og anholdt derfor de to mænd, som viste sig at være 23 og 26 år og fra Polen.

Ved visitation af dem fandt politiet en bilnøglen til den efterladte bil.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de to anholdte vil blive sigtet for tyveri af tøj fra tøjcontaineren, og politiet vil undersøge, om de kan sættes i forbindelse med andre tyverier fra tøjcontainere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.