29. marts 2024

Disse to mænd har nu meldt sig selv i en sag om hærværk mod ti busser. Foto: Politiet.

Disse to mænd har nu meldt sig selv i en sag om hærværk mod ti busser. Foto: Politiet.
Disse to mænd har nu meldt sig selv i en sag om hærværk mod ti busser. Foto: Politiet.
Holbæk: To unge mænd på 17 og 18 år har meldt sig selv som gerningsmænd til hærværk mod 10 busser.

Politiet valgte onsdag at offentliggøre overvågningsbilleder af to formodede gerningsmænd, optaget natten til søndag den 26. maj i år i en bus hos DitoBus i Holbæk.

Her var 10 busser blevet udsat for hærværk, bl.a. ved at pulverslukkere var blevet tømt ud i busserne.

Busselskabet har ikke endeligt opgjort erstatningskravet, som p.t. er på ca. 30.000 kr., for rengøring og reparation efter ødelæggelse af diverse printere i et par busser, ødelagte elskabe i nogle andre busser samt genanskaffelse af fjernede/anvendte pulverslukkere.

Meldte sig selv
Torsdag aften klokken 23.25 ringede to unge mænd til politiet og fortalte, at de ville møde op på politistationen i Holbæk i løbet af fredag formiddag.

Afhøringer af de to mænd skal nu afklare motivet til hærværket og derefter vil politiet betragte sagen som opklaret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.