28. marts 2024

Karlslunde: En 42-årig bevidstløs mand blev mandag aften reddet op af vandet i kalkgraven på Silovej i Karlslunde.

En 18-årig mand fra Greve ringede klokken 21.19 1-1-2 og fortalte, at en mand var faldet i kalkgraven.

Politi og redningsmandskab blev straks sendt til stedet, hvor en bevidstløs mand i mellemtiden var blevet reddet op af vandet. Manden trak selv vejret og kort efter kom han til bevidsthed. Han blev i ambulance kørt til kontrol på skadestuen.

Årsagen til ulykken kendes ikke, men ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var manden påvirket af spiritus.

Den 42-årige, der er fra Greve, er uden for livsfare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.