20. april 2024

Hele landet: Hele landet: En ny undersøgelse viser, at en tredjedel af familieplerne har oplevet at blive truet af kommunen med, at de ville få frataget deres plejebørn, hvis de ikke gik med til kommunens lønkrav. Socialpædagogernes formand kalder det “helt uacceptabelt”.

Undersøgelsen, som fagforbundet Socialpædagogerne har gennemført viser, at 32 procent af fordbundets familiepleje-medlemmer, har at føle sig pressset til at gå ned i løn, i forbindelse med lønforhandlinger, fordi kommunen truede med at de ville tage plejebarnet fra dem.

Næsten syv procent har fået fjernet et anbragt plejebarn eller plejebørn med netop dén begrundelse, at de ikke var villige til at gå ned i løn.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at nogle kommuner sætter familieplejerne i sådan en pistol for tindingen-situation med plejebørnene som indsats. Det er ikke en anstændig måde at forhandle på. Vi er dybt bekymret over de meldinger vi får fra vores medlemmer. Og vi tager det meget alvorligt når vi hører, at nogle er blevet truet af kommunerne, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen og fortsætter:

– Og en ting er vores medlemmer – familieplejerne – og deres urimelige arbejdsvilkår. Men det har jo også katastrofal betydning for de børn, der er anbragt der. Forleden hørte jeg om en søskendeflok på tre, hvor kommunen efter seks års anbringelse vælger at flytte de to ældste på 9 og 13. Og oven i købet skille dem ad. Altså helt ærligt, det kan da aldrig være barnets tarv at skille en søskendeflok og fjerne dem fra det, der har været deres hjem i seks år. Udelukkende fordi familien ikke vil gå med til en barbering af deres løn.

Undersøgelsen viser blandt andet også, at 25 procent af familieplejerne har undladt at klage over problemer i forbindelse med deres arbejde af frygt for at miste deres plejetilladelse eller deres plejebarn. Og at halvdelen har oplevet, at den særlige hjælp, deres plejebarn har har behov for – fx psykologbistand – er blevet afvist af kommunen.

Socialpædagogerne har sat ord på ti bud på bedre familiepleje og de ti bud sendes til KL og til Socialminister Karen Hækkerup.

– Vi har i de ti bud samlet nogle – for os at set – ret basale forhold, der bør være i orden for at en familiepleje-anbringelse er i orden. Det første bud er fx, at familieplejere skal være ligeværdige samarbejdspartnere. De skal ses som og behandles som samarbejdspartnere i forhold til kommunen både før og under et barns anbringelse i familiepleje. Denne undersøgelse viser, at dér, er vi langt fra i dag. Desværre. Nu må lovgivere og kommuner på banen. Der skal handles nu, slutter Benny Andersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.