28. marts 2024

Holbæk: Politiet har anholdt en 42-årig mand fra Holbæk efter en skudepisode fredag aften.Det skriver netavisen Holbaekonline.dk.

Politiet bekræfter overfor netavisen, at der er blevet affyret skud og at man har anholdt en 42-årig mand. Man ønsker, af hensyn til efterforskningen, dog ikke at oplyse hvor skudepisoden fandt sted.

– Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdagen, men om det bliver for lukkede døre ved vi ikke endnu, og derfor kan jeg ikke sige så meget mere om det der er sket, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Møller Nielsen til Holbaekonline.dk.

Ifølge Holbaekonline.dk er ingen blevet ramt under skudepisoden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.