24. april 2024

Haslev: Et tip fik i går politiet til at ransage en ejendom i Haslev by.

Da betjentene bankede på, forsøgte en mand at stikke af fra stedet, men han kom dog ikke langt, før han blev indhentet af betjentene. Der var tale om en 28-årig libanesisk mand fra Sverige.

Under ransagningen fandt politiet i alt 72,4 gram hash. I første omgang forsøgte den 28-årige at legitimere sig med et dansk sundhedskort, som tilhørte en ældre person, men hans rette identitet kom hurtigt for en dag. Den 28-årige blev anholdt og sigtet for salg af stoffer og for at oplyse en forkert identitet.

Efter afhøring på politistationen i Næstved blev den 28-årige overført til Fyns Politi, hvor han var efterlyst i forbindelse med en anden sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.