26. april 2024

Forbruger: Hvis du på en såkaldt små-ø, altså hverken Sjælland, Fyn, Langeland osv uden broforbindelse, så er der grund til at tale med dit forsikringsselskab. Du kan måske spare tusindvis af kroner på forsikringen. Det skriver netavisen Holbaekonline.dk.

Det var en ren tilfældighed, der gjorde, at en journalist på Holbaekonline.dk, som bor på Orø i Isefjorden, opdagede, at han kunne spare penge på sin forsikring – og ovenikøbet få penge tilbage, fordi han havde betalt for meget.

Opdagelsen kom, da han sad og talte med en anden beboer på Orø. Under samtalen kom de ind på biler og bilforskikring og her gjorde den anden beboer journalisten opmærksom på, at der var en særlig ø-rabat på bil- og indboforsikringer. Og ganske rigtigt. Da journalisten kontaktede sit eget forsikringsselskab fik han nedsat forsikringen og 3.000 kroner tilbage for de seneste tre år, hvor han havde betalt for meget.

Hos Forsikringsoplysningen må man ikke udtale sig om priser og rabatter, men oplyser dog, at det er op til forsikringstager selv, at fortælle sit forsikringsselskab at man bor på en ø og finde ud af, om der er rabat at hente som ø-boer. For selvom fosikringsselskaberne tilsyneladende ikke har problemer med at finde ud af om man bor i et “udsat område” eller et ikke “udsat område”, selvom de har samme postnummer, så kan forsikringsselskaberne åbenbart ikke se om man bor på en ø og har mulighed for at få den særlige ø-rabat.

Derfor opfordrer journalistsen på Holbaekonline.dk ø-boere til at kontakte deres forsikringsselskaber og høre, om der en særlig ø-rabat for indbo- og bilforsikringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.