26. april 2024

Hele landet: “En ambitiøs aftale” kalder børne- og undervisningsminister Christine Antorine (S) den nye reform, som et flertal i folketinget har indgået. 

Fremover skal skoleeleverne være længere tid i skole. Det er et af punkterne i den nye skolereform, som Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige om.

– Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn. Med flere timer i dansk og matematik, engelsk fra 1. klasse og nye fag som fx håndværk og design. Samtidig får eleverne idræt, motion og bevægelse mindst en lektion hver dag, og de vil med den nye, åbne skole møde det lokale idræts-, kultur- og erhvervsliv som en del af skoledagen. Der bliver endnu bedre muligheder for samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer, siger Christine Antorini, børne- og undervisningsminister.

Fremover bliver en gennemsnitlig skoleuge på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer fra 7.-9. klasse.

 

 

Hovedindholdet i den nye folkeskoleaftale er:

  • En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag.
  • Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse.
  • Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse.
  • Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse.
  • Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde.
  • Hjemkundskab fornys til madkundskab.
  • Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv.
  • Flere valgfag fra 7. klasse.
  • Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.
  • Øget forældreindflydelse og elevinddragelse.
  • Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen.
  • Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen.
  • Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i.
  • Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.
  • Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer.
  • Korps af læringskonsulenter.
  • Nyt Råd for Børns Læring.
  • En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.