19. marts 2024

Nykøbing F.: Politiet har anholdt og sigtet to mænd for forsøg på tyveri af olie.

I forbindelse med en ganske almindelig patruljering standsede et par betjente i går en bil, der kom kørende ad Stubbekøbingvej i Nykøbing F.

Da betjentene kiggede i bilens varerum, opdagede de, at det var fyldt med pumpeudstyr og en palletank til olie.

De to mænd, der sad i bilen, kunne ikke rigtig forklare, hvad udstyret var til eller, hvad de skulle. Derfor blev de sigtet for forsøg på tyveri af olie. De to anholdte var begge 31 år og fra henholdsvis Guldborg og Nykøbing F.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.