28. marts 2024

Køge: Søndag aften fik politiet en opringning fra en 44-årig kvinde, som fortalte, at hun var kørt efter en mand som kort forinden havde begået butikstyveri i en Nettoforretning.

Kvinden fortalte, at manden havde kørt sidespejlet af hendes bil, da han kørte væk fra Netto-forretningen efter tyveriet.

Kvinden fortalte, at manden nu holdt på en tankstation på Strandvejen i Køge.

En politipatrulje blev sendt til stedet og fik fat i manden på tankstationen. Der var tale om en 46-årig mand, der ud over tyveriet af vaskepulver i Netto, også havde stjålet varer i en Fakta-forretning. Desuden viste det sig, at han var spirituspåvirket, så han blev også sigtet for spirituskørsel.

Den 46-årige fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges for alkohol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.