29. marts 2024

Farum: En helt nyfødt baby blev her til formiddag fundet i en busk i Farum.

Nordsjællands Politi bekræfter, at en borger alarmerede politiet ved 10.30-tiden efter at have fundet en nyfødt baby liggende i en plastikpose under en busk i Farum.

Politiet er i øjeblikket igang med at afhøre vidner i et forsøg på at klarlægge de nærmere omstændigheder og man har afspærret et større område ved Dybedalsvej, hvor barnet blev fundet.

Vagthavende hos Nordsjællands Politi Henrik Rasmussen oplyser, at den fundne baby er en nyfødt pige.

Den lille pige var afkølet da hun blev fundet og hun blev derfor kørt til Rigshospitalet, hvor læger og sygeplejersker har taget sig af hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.