18. april 2024

Hele landet: Flere børn får hjælp til holde på vandet. Det skriver Søndagsavisen.

Børne­inkontinensklinikken på Næstved Sygehus oplever en stigning i antallet af nye henvisninger og førstegangsbesøg. I 2009 578 nye henvisninger og førstegangsbesøg og tre år senere var tallet 841. Det er en stigning på 45 procent. Og tendensen ser ud til at fortsætte: I de tre første måneder af 2013 er 229 børn allerede blevet henvist til klinikken. Det skriver Søndagsavisen.

Leder af klinikken i Næstved, Ulla Kabbelgaard mener at stigningen skyldes at problemet er blevet mindre tabubelagt, og hun glæder sig over, at flere og flere børn får hjælp.

– I mange år har der fejlagtigt været en opfattelse i befolkningen af, at problemerne er psykiske. Den myte har vi omsider fået manet i jorden. Desuden er der også kommet bedre muligheder for at afhjælpe problemet, siger hun til Søndagsavisen.

Omkring 50.000 børn lider af inkontinens i en eller anden form og 6-10 procent i syvårsalderen har svært ved at holde på vandet eller afføringen.

Ulla Kabbelgaard opfordrer alle forældre til børn med vandladningsproblemer til at søge hjælp med det samme.

– Vi ser ofte patienter, der har taget problemet med op i deres voksenliv. Det er meget ærgerligt, når vi faktisk kan gøre noget ved det, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.