19. april 2024

Præstø: En, for politiet, endnu ukendt mand kørte tirsdag aften klokken 23.09 galt i en Land Rover på Rødegårdsvej i Præstø.

Bilen var få minutter tidligere stjålet fra Spangen i Præstø, hvor bilejeren til sin overraskelse så sin bil køre af sted.

Føreren nåede dog ikke så langt, før han mistede herredømmet over bilen, som kørte ind i et elskab og landede på siden.

Et vidne så føreren stikke af fra stedet.

Føreren beskrives som mand, dansk, 25-30 år, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, havde overskæg, mørkt hår, og var iført cowboybukser.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.