25. april 2024

Nakskov: En 49-årig mand fra Nakskov mistede tirsdag livet i en arbejdsulykke på Nordic Air Filtration på Bergenvej i Nakskov.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 7.32, og selv om redningspersonale hurtigt var på stedet, stod den 49-åriges liv ikke til at redde.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser, at de foreløbige undersøgelser viser, at dele af den 49-åriges tøj formentlig er kommet i klemme i maskinens bevægelige dele, hvorefter han blev trukket ind i maskinen.

Arbejdstilsynet skal nu forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder sammen med politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.